Ufaglært tjener: arbejde på restaurant
At arbejde som ufaglært tjener på restaurant er en god mulighed, hvis du gerne vil hurtigt i job uden en lang uddannelse. Mange caféer, restauranter og hoteller mangler stabile medarbejdere, der kan give gæsterne en god oplevelse – også selvom de ikke har tjeneruddannelsen.
Som ufaglært tjener arbejder du typisk aften og weekend, og jobbet kan derfor kombineres med studie, sabbatår eller et andet deltidsjob. Du lærer at håndtere travlhed, samarbejde tæt med kolleger og kommunikere med mange forskellige typer gæster. Det er kompetencer, som også er attraktive i andre brancher senere.
Denne guide hjælper dig trin for trin: hvad jobbet går ud på, hvilke krav arbejdsgivere stiller, hvordan løn og arbejdstid typisk ser ud, og hvordan du søger – også selv om du ingen erfaring har. Målet er, at du står stærkere, når du søger ufaglært tjener arbejde på restaurant, og at du går ind i branchen med realistiske forventninger til både muligheder og udfordringer.
Hvem er denne guide til?
Guiden er især til dig, der:
– er ny på arbejdsmarkedet eller i gang med et sabbatår
– vil skifte branche og prøve restaurationslivet
– mangler konkret hjælp til ansøgning, CV og jobsamtale.
Hvad vil det sige at være ufaglært tjener?
En ufaglært tjener er en tjener uden den formelle tjeneruddannelse. Du bliver oplært på arbejdspladsen af kolleger og ledelse i stedet for at gå på skole. En faglært tjener har derimod gennemført en tjeneruddannelse, hvor der indgår teori, praktik og ofte mere avanceret viden om vin, gastronomi og gæsteservice.
Som ufaglært tjener vil dine vigtigste opgaver typisk være:
– tage imod gæster og bestillinger
– servere mad og drikke
– dække borde og sørge for, at restauranten ser indbydende ud
– afrydning og let oprydning
– håndtering af betaling og afregning ved bordet eller kassen.
Du kan få job som ufaglært tjener mange steder: alt fra lokale caféer og bistroer til travle restauranter, hotelrestauranter, barer, konferencesteder og cateringvirksomheder. Kravene varierer – nogle steder er meget uformelle og familievenlige, mens andre arbejder mere struktureret og med højere serviceniveau.
Det vigtigste er, at du kan lide at være på gulvet, tale med mennesker og trives i et miljø, hvor ingen vagter er ens, og hvor tempoet skifter i løbet af dagen og aftenen.
Typiske opgaver i løbet af en vagt
En vagt kan bl.a. indeholde:
– forberedelse før åbning
– service i rush-perioder (fx frokost eller aften)
– efterarbejde: rengøring af stationer, optælling og klargøring til næste dag.
Krav og forventninger til ufaglærte tjenere
Selvom du er ufaglært, forventer arbejdsgivere en del af dig som tjener. Først og fremmest skal du have et naturligt fokus på kundeservice: gæsterne skal føle sig velkomne, set og godt behandlet – også når der er travlt. Et smil, øjenkontakt og høflig kommunikation betyder ofte mere end mange års erfaring.
Branchen er kendt for tidspres, især i weekender og højsæson. Derfor er stresstolerance vigtig. Du skal kunne holde hovedet koldt, prioritere opgaver og stadig bevare roen over for gæsterne. Fysisk er jobbet krævende: du går og står meget, bærer tallerkener og bakker og hjælper måske med at flytte borde og stole. Gode sko er ikke en luksus, men nærmest et arbejdsredskab.
Desuden forventes det, at du:
– kan samarbejde tæt med køkken og kolleger
– er mødestabil og kommer til tiden
– hurtigt lærer menuen og drikkevarerne, så du kan svare på spørgsmål og rådgive gæster.
Sprogligt er dansk et krav mange steder, men især i større byer kan engelsk være tilstrækkeligt, hvis resten af teamet taler dansk og kan hjælpe med de mere komplekse situationer.
Service og kommunikation i praksis
God service handler ofte om små ting:
– at være opmærksom uden at virke påtrængende
– at lytte, når gæsten forklarer et ønske eller et problem
– at holde en venlig tone – også når noget går galt, og du skal finde en løsning hurtigt.
Uddannelse – er det et krav for at blive tjener?
Du behøver ikke en uddannelse for at få job som ufaglært tjener. Mange steder ansætter gerne motiverede ansøgere uden erfaring, hvis du virker engageret, lærenem og fleksibel med arbejdstid.
Den faglærte tjeneruddannelse varer knap to år og kombinerer skole og praktik. Her lærer du bl.a. om:
– serveringsteknikker
– vin og drikkevarer
– gastronomi
– gæstepsykologi og værtskab
– økonomi og planlægning i restauranten.
Uddannelsen kan være et krav eller en stor fordel på finere restauranter, hoteller på højt niveau og særligt i Michelin-segmentet, hvor detaljer og specialviden fylder meget. Her vil arbejdsgiveren ofte forvente, at du kan mere end grundlæggende servering.
På almindelige caféer, casual restauranter og mange hoteller er uddannelse dog sjældent et krav. Her kan du starte ufaglært, blive oplært i huset og senere – hvis du har lyst – søge ind som tjenerelev eller tage uddannelsen via erhvervsskolen.
Hvornår kan uddannelse betale sig?
Uddannelsen giver særlig mening, hvis du:
– ønsker en langsigtet karriere i branchen
– gerne vil arbejde på højere niveau eller i udlandet
– vil have bedre muligheder for at blive supervisor eller restaurantchef senere.
Erfaring – hvad hvis du ingen har?
Mange starter som tjener uden tidligere restauranterfaring. Nøglen er at vise, at du allerede kan noget, der ligner – også selvom det kommer fra andre job. Erfaring fra butik, kiosk, café, hotel, rengøring, callcenter eller frivilligt arbejde kan være meget relevant, fordi du dér har arbejdet med service, ansvar og travlhed.
I din ansøgning kan du fx fremhæve, at du:
– er vant til kundekontakt og klagehåndtering
– kan arbejde hurtigt og struktureret
– har erfaring med at stå på benene i mange timer
– er mødestabil og vant til skiftende vagter.
Et godt springbræt er også job som vært/værtinde, runner eller opvasker. Som runner bringer du mad ud, rydder af og hjælper tjenerne, og du lærer hurtigt rytmen i restauranten at kende. Efter en periode er det ofte naturligt at rykke op til flere tjeneropgaver.
Har du deltaget i skolefester, frivillige events, foreningsarbejde eller festivaler, hvor du har serviceret gæster, så nævn det. Det viser, at du kan håndtere mennesker, ansvar og travlhed – præcis hvad arbejdsgiveren har brug for.
Sådan bruger du din tidligere erfaring
Tænk over konkrete situationer, hvor du:
– har løst et problem for en kunde/gæst
– har samarbejdet i et travlt team
– har taget ekstra ansvar, fx lukkevagt eller nøgler.
Brug disse eksempler aktivt både i ansøgning og til jobsamtalen.
Arbejdstid, regler og vilkår (inkl. unge under 18)
Som ufaglært tjener ligger arbejdstiden typisk, når andre har fri: aftener, weekender, helligdage og ferier. Det er en stor fordel, hvis du kan sige ja til faste aften- og weekendvagter, for det er dér, restauranterne har mest brug for dig.
Du skal regne med skiftende vagtplaner, hvor nogle uger kan være meget travle, mens andre er roligere – især uden for højsæson. Fleksibilitet går begge veje: arbejdsgiver forventer fleksibilitet af dig, men du har også ret til at kende din vagtplan i rimelig tid.
Regler for unge mellem 15 og 17 år
Er du mellem 15 og 17 år, gælder særlige regler:
– du må arbejde mellem kl. 6.00 og 22.00
– du må højst arbejde 2 timer på skoledage
– på fridage, i weekender og ferier må du arbejde op til 8 timer om dagen.
Lovgivningen tillader, at du som under 18 år serverer alkohol, hvis stedet primært er en restaurant og ikke en ren bar. Det giver gode muligheder for at starte tidligt i branchen, men det er stadig arbejdsgiverens ansvar at sikre, at reglerne bliver overholdt.
Spørg altid om dine arbejdstider og reglerne på stedet, før du skriver under på en kontrakt – særligt hvis du stadig går i skole.
Løn, overenskomst og arbejdsvilkår
Løn som ufaglært tjener afhænger af flere ting: din alder, erfaring, om der er overenskomst, og om der indgår drikkepenge. Mange restauranter er omfattet af en overenskomst mellem 3F og HORESTA, som fastsætter mindsteløn, tillæg for aften, weekend og helligdage, samt regler for pauser, ferie og opsigelse.
En overenskomst betyder, at der er klare rammer for:
– grundløn og tillæg
– arbejdstid og hviletid
– afspadsering eller betaling af overarbejde
– rettigheder ved sygdom og ferie.
Steder uden overenskomst kan godt have ordentlige forhold, men her skal du selv være ekstra opmærksom. Få din løn, tillæg, arbejdstid og funktioner skrevet ned i en ansættelseskontrakt, før du starter.
Der kan også være forskel på vilkår mellem kæderestauranter, hoteller og mindre, selvstændige steder. Kæder og hoteller har ofte mere strukturerede systemer og faste procedurer, mens mindre steder kan være mere fleksible – men også mere uformelle omkring regler og vagtplaner.
Husk, at du altid kan spørge ind til, om der er overenskomst, og hvad timelønnen er, før du siger ja til jobbet. Det er helt normalt og viser, at du tager dit arbejde seriøst.
Derfor er overenskomst vigtig
En arbejdsplads med overenskomst giver dig:
– større tryghed om løn og arbejdstid
– klarhed om dine rettigheder ved sygdom og opsigelse
– et sted at gå hen (fagforening), hvis der opstår problemer.
Hvor er der flest job som ufaglært tjener?
Der er størst efterspørgsel på ufaglærte tjenere i de større byer, hvor der er mange restauranter, caféer og hoteller. Især København, Aarhus, Aalborg og Odense har et stort og varieret udbud af steder, der jævnligt søger ekstra hænder – både fast og sæsonbetonet.
Casual restauranter, caféer og familierestauranter ansætter ofte ufaglærte, fordi de lægger mere vægt på personlighed, fleksibilitet og serviceevner end på formel uddannelse. Hoteller med restaurant og morgenmadsservering har også jævnligt brug for tjenere til både deltid, fuldtid og sæsonjob.
I turistområder, sommerbyer og feriecentre stiger behovet markant i sommermånederne og omkring helligdage. Her kan du ofte få sæsonkontrakter på nogle måneder, hvilket er oplagt i sabbatår eller ved siden af studiet.
Højsæson og midlertidige job
Gode tidspunkter at søge er:
– forår og tidlig sommer (før turistsæsonen starter)
– lige efter nytår, hvor mange omlægger bemandingen
– før større højtider som påske og jul.
Søg gerne lidt før alle andre; mange restauranter planlægger højsæsonen i god tid og ansætter løbende. Selv uden erfaring kan du stå stærkt, hvis du søger i de perioder, hvor behovet for arbejdskraft er størst.
Sådan finder du konkrete ufaglærte tjenerjob
Når du skal finde konkrete job, er det en god idé at kombinere online søgning med personlige henvendelser. Mange mindre restauranter slår ikke alle stillinger op, men ansætter via netværk eller uopfordrede ansøgninger.
Der findes jobportaler, som har særligt fokus på ufaglærte stillinger, og her kan du målrettet søge tjenerjob. På sider som ufaglaert.dk kan du løbende holde øje med nye opslag og filtrere på geografi og jobtype, så du hurtigt finder de stillinger, der passer til dine ønsker og din hverdag.
Brug også generelle portaler som Jobindex, Indeed og lignende, hvor du kan søge på ord som “tjener”, “servering” eller “restaurantmedarbejder”.
Kombinér online søgning og personlige henvendelser
Ud over online søgning bør du:
– gå rundt i dit lokalområde og aflever CV personligt
– spørge venner, studiekammerater og tidligere kolleger, om de kender steder, der mangler folk
– følge restauranter og caféer på sociale medier – mange slår ledige stillinger op dér først.
Mød op på roligere tidspunkter (fx mellem frokost og aftenservering), så lederen har bedre tid til at tale med dig.
Sådan skriver du ansøgning og CV som ufaglært tjener
Din ansøgning skal vise, at du er motiveret, lærenem og kan arbejde, når restauranten har mest brug for dig. Start med kort at fortælle, hvem du er, hvorfor du søger netop dette sted, og hvornår du kan arbejde (aftener/weekender).
Fremhæv:
– din villighed til at lære nyt og tage imod feedback
– erfaring med travle miljøer, fx butik, lager, callcenter, café eller frivilligt arbejde
– at du trives med kundekontakt og samarbejde i et team.
Når din erfaring ikke er fra restaurant, skal du oversætte den til noget, der giver mening for arbejdsgiveren. Har du fx arbejdet i butik, kan du nævne, at du er vant til at betjene kunder, håndtere kasse og løse problemer hurtigt.
Dit CV skal være kort og overskueligt – maks. 1-2 sider. Inkludér:
– kontaktoplysninger
– uddannelse og tidligere job
– sprogfærdigheder
– tilgængelige arbejdstider
– relevante kurser, fx hygiejnebevis eller førstehjælp.
Eksempel på fokusområder i din ansøgning
Strukturer gerne ansøgningen i 3–4 afsnit:
1. Kort præsentation og motivation for at søge.
2. Din erfaring – hvad du kan bidrage med i service og travlhed.
3. Din personlighed: samarbejde, ansvarlighed og fleksibilitet.
4. Praktisk info: hvornår du kan starte, og hvilke tidspunkter du kan arbejde.
Jobsamtalen og prøvetime
Til jobsamtalen vil arbejdsgiveren ofte teste, om du passer ind i teamet, og om du forstår, hvad jobbet kræver. Du kan forvente spørgsmål som:
– Hvilken erfaring har du med service eller travlhed?
– Hvordan håndterer du utilfredse gæster eller konflikter?
– Hvornår kan du arbejde – aftener, weekender, helligdage?
Forbered eksempler fra tidligere job, skole eller frivilligt arbejde, hvor du har bevaret roen i pressede situationer eller hjulpet en kunde godt videre.
Vis engagement ved at møde velforberedt, pænt klædt og i god tid. Smil, vær åben og stil selv spørgsmål om vagtplan, oplæring og forventninger – det viser, at du tager jobbet seriøst.
Mange steder tilbyder en prøvevagt eller prøvetime. Her kigger de især på:
– om du kommer til tiden
– om du er nysgerrig og spørger, når du er i tvivl
– om du hjælper til, hvor der mangler hænder, uden at stå stille og vente på ordrer.
Forbered dig på praktiske spørgsmål
Tænk på forhånd over:
– hvor mange vagter du realistisk kan tage om ugen
– om du kan arbejde på helligdage og i ferier
– hvordan du kommer hjem sent om aftenen (transport).
Det gør det lettere at give klare svar til arbejdsgiveren.
Karriere- og udviklingsmuligheder
Et job som ufaglært tjener behøver ikke være midlertidigt, medmindre du selv ønsker det. Mange bygger en hel karriere i branchen – også selvom de starter uden uddannelse.
Efter noget tid kan du få mere ansvar på gulvet, fx som afløser for skiftende holdleder, som ansvarlig for en sektion i restauranten eller som oplærer for nye kolleger. Hvis du bliver glad for faget, kan du overveje at tage tjeneruddannelsen og blive faglært, hvilket åbner døren til stillinger på højere niveau, i udlandet eller i mere specialiserede restauranter.
Du kan også udvikle dig i andre retninger:
– bartender eller baransvarlig
– supervisor eller skiftansvarlig
– restaurantchef eller daglig leder på sigt.
Erfaring som tjener er samtidig et stærkt kort, hvis du senere vil arbejde i andre servicefag, fx hotelreception, detailhandel, events, turisme eller kundeservice. Du lærer at kommunikere, løse problemer hurtigt og bevare et professionelt overblik – kompetencer, som efterspørges i mange brancher.
Fra første job til faste karriereplaner
Brug de første måneder til at mærke efter:
– trives du med tempoet og arbejdstiderne?
– hvilke opgaver kan du bedst lide – bar, gulv, koordinering?
Det kan hjælpe dig med at lægge en mere langsigtet plan for din udvikling i branchen.
Typiske faldgruber – og hvordan du undgår dem
Når du starter som ufaglært tjener, er det let at sige ja til alt, fordi du gerne vil gøre et godt indtryk. Men netop derfor er det vigtigt at kende de typiske faldgruber.
En klassisk fejl er uklare aftaler om løn, tillæg og arbejdstid. Undgå dette ved altid at få en skriftlig kontrakt, hvor din timeløn, arbejdstid, funktioner og eventuelle tillæg står tydeligt. Spørg også, om arbejdspladsen har overenskomst, og hvad det betyder for dig.
En anden udfordring er meget uforudsigelige vagter. Tal tidligt om, hvor lang tid i forvejen du får vagtplanen, og hvor fleksibel du kan være i forhold til studie, familie eller anden beskæftigelse.
Mange undervurderer også det fysiske og mentale pres. Lange vagter, højt tempo og mange gæster kræver, at du passer på dig selv: gode sko, pauser, søvn og sund mad gør en stor forskel. Lær at sige til, hvis belastningen bliver for høj, og brug dine kolleger og leder som sparringspartnere.
Sæt grænser og stil spørgsmål tidligt
Inden du starter, bør du have svar på:
– hvordan du får løn og tillæg udbetalt
– hvem du går til, hvis der opstår problemer
– hvordan pauser er planlagt på vagterne.
Jo mere afklaret du er fra start, jo bedre bliver din oplevelse af jobbet.
Tjekliste: Klar til at søge job som ufaglært tjener
Brug denne korte tjekliste, før du sender dine ansøgninger afsted:
- Du har opdateret dit CV og skrevet en kort, målrettet ansøgning til tjenerjob.
- Du har overblik over, hvornår du kan arbejde (aftener, weekender, ferier, helligdage).
- Du har tænkt på konkrete eksempler, hvor du har håndteret service, travlhed og samarbejde.
- Du har undersøgt grundlæggende regler om arbejdstid, løn og overenskomst – især vigtigt, hvis du er under 18.
- Du har styr på praktiske forhold: transport hjem sent om aftenen, sko og arbejdstøj (hvad forventes du selv at have?).
- Du har fundet 5–10 konkrete restauranter, caféer eller hotelrestauranter, du vil søge hos – både via jobportaler og ved personlig henvendelse.
- Du er klar til at møde op til samtale og eventuel prøvevagt med åbent sind, godt humør og lyst til at lære.